Det er ikke altid en dans på roser at være #gravid .

Nogen elsker det, nogen har rigtig mange smerter og nogen er så påvirket af frygt og bekymring at de slet ikke kan være i graviditetsprocessen.

Jeg har i denne #graviditet haft en blanding af det hele så derfor kan det måske lyde helt absurd at tale om selvnydelse i graviditeten. 

Men rent faktisk har det været et anker. Det har været en af de ting jeg har har prøvet at pririotere så meget som muligt også de dage hvor jeg har været nede i mørket af min graviditet. 

For selvnydelse er ikke kun til de ø glade dage fyldt med lykkebobler.

Det er også til de dage hvor vi har svært ved at mærke os selv eller hvor vi mærker os selv så meget at vi kan have svært ved at rumme det. 

For mig er det også nøglen til at åbne op for kontakten til min feminitet, min indre urkvinde, kraften og styrken i at være kvinde og at kunne skabe liv. Især på de dage hvor jeg tvivler eller møder mental modstand.

Selv på de dage der er fyldt med “lavvibratoriske” følelser og hvor rutsjebaneturen af min graviditet kan blive for overvældende. 

Min krop er ikke længere bare min nu og har ikke været det i 9 måneder og vil formentlig heller ikke 100% føles sådan de næste 2 år. Derfor er selvnydelse så vigtig. Vi kan ikke give fra en tom kop. Hverken til os selv, vores børn eller partner.

Jeg ved godt der kan sidde mange derude med fordømmende øjne og væmmelse i munden når vi taler moderskab, graviditet og sek(s)ualitet. Som om det netop ikke er igennem intimitet, kærlighed og sek(suel forening og samhørighed at man lige præcis er blevet gravid eller mor. 

Den evige konflikt imellem skøgen og jomfru Maria/Madonna.

Det kræver selfølgelig tilvænning at omstille sin tilgang til hvad selvnydelse også kan være. 

At det kan være kraftfuld medicin for så mange ting såsom hjælp til fødsel (øget oxytocinreceptore = veer), hjælp til at rumme de svære følelser i graviditeten og hjælp til at mærke sin egen krop hvis graviditeten har trigget f.eks kropsdysmorfi m.m. 

For selvnydelse er ikke kun til de ø glade dage fyldt med lykkebobler.

Det er også til de dage hvor vi har svært ved at mærke os selv eller hvor vi mærker os selv så meget at vi kan have svært ved at rumme det. 

For mig er det også nøglen til at åbne op for kontakten til min feminitet, min indre urkvinde, kraften og styrken i at være kvinde og at kunne skabe liv. Især på de dage hvor jeg tvivler eller møder mental modstand.

Selv på de dage der er fyldt med “lavvibratoriske” følelser og hvor rutsjebaneturen af min graviditet kan blive for overvældende. 

Min krop er ikke længere bare min nu og har ikke været det i 9 måneder og vil formentlig heller ikke 100% føles sådan de næste 2 år. Derfor er selvnydelse så vigtig. Vi kan ikke give fra en tom kop. Hverken til os selv, vores børn eller partner.

Jeg ved godt der kan sidde mange derude med fordømmende øjne og væmmelse i munden når vi taler moderskab, graviditet og sek(s)ualitet. Som om det netop ikke er igennem intimitet, kærlighed og sek(suel forening og samhørighed at man lige præcis er blevet gravid eller mor. 

Den evige konflikt imellem skøgen og jomfru Maria/Madonna.

For selvnydelse er ikke kun til de ø glade dage fyldt med lykkebobler.

Det er også til de dage hvor vi har svært ved at mærke os selv eller hvor vi mærker os selv så meget at vi kan have svært ved at rumme det. 

For mig er det også nøglen til at åbne op for kontakten til min feminitet, min indre urkvinde, kraften og styrken i at være kvinde og at kunne skabe liv. Især på de dage hvor jeg tvivler eller møder mental modstand.

Selv på de dage der er fyldt med “lavvibratoriske” følelser og hvor rutsjebaneturen af min graviditet kan blive for overvældende. 

​

For selvnydelse er ikke kun til de ø glade dage fyldt med lykkebobler.

Det er også til de dage hvor vi har svært ved at mærke os selv eller hvor vi mærker os selv så meget at vi kan have svært ved at rumme det. 

For mig er det også nøglen til at åbne op for kontakten til min feminitet, min indre urkvinde, kraften og styrken i at være kvinde og at kunne skabe liv. Især på de dage hvor jeg tvivler eller møder mental modstand.

Selv på de dage der er fyldt med “lavvibratoriske” følelser og hvor rutsjebaneturen af min graviditet kan blive for overvældende. 

Min krop er ikke længere bare min nu og har ikke været det i 9 måneder og vil formentlig heller ikke 100% føles sådan de næste 2 år. Derfor er selvnydelse så vigtig. Vi kan ikke give fra en tom kop. Hverken til os selv, vores børn eller partner.

Jeg ved godt der kan sidde mange derude med fordømmende øjne og væmmelse i munden når vi taler moderskab, graviditet og sek(s)ualitet. Som om det netop ikke er igennem intimitet, kærlighed og sek(suel forening og samhørighed at man lige præcis er blevet gravid eller mor. 

Den evige konflikt imellem skøgen og jomfru Maria/Madonna.

HR Lead

Customer Support Lead